Hvem er Martin?

Martin har indgående erfaring med forsynings- og transportsektoren samt forsvarsindustrien, hvor han har opbygget en specialiseret erfaring inden for offentlige udbud og indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder.

Martin er certificeret inden for Project Management og Category Management.

Med en fortid fra nogle af landets største ordregivere er Martin i stand hjælpe ordregivere med en 360 graders løsning rundt om et udbud. Han rådgiver om alle aspekter af udbudsprocesser, udarbejdelse af komplette udbudsmaterialer med tilhørende kontrakter, projektledelse, udvikling og udarbejdelse af udbudsstrategi/strategisk indkøbsstrategi samt forhandlinger med leverandører om indkøb af varer, tjenesteydelse og bygge- og anlægsarbejder.

På tilbudsgiversiden bruger han sin erfaring fra den anden side af bordet til at rådgive tilbudsgivere om, hvordan man bedst højner kvaliteten af sit tilbud, og dermed optimerer sine chancer for at vinde udbuddet. Han rådgiver om alle aspekter ved deltagelse i et udbud, lige fra hvordan man griber dialogen med tilbudsgiveren an, deltager i prækvalifikation og udbudsfasen, læser og forstår udbudsmaterialet samt til, hvordan man sikrer konditionsmæssighed i sit tilbud.

Martin inkorporerer en klar og kommerciel tilgang, når han rådgiver og vejleder om
den kontraktmæssige balance mellem juridiske, tekniske og kommercielle
overvejelser. Hans tilgang er metodisk, proaktiv og opsøgende med en naturlig
åbenhed for tværfaglig og tæt faglig dialog med alle relevante interessenter.

Han har endvidere erfaring med ledelse i store (politiske) organisationer, idet han er tidligere officer i den danske hær, og i kraft heraf, blandt andet, har indgående erfaring med kommunikation, drift af organisationer og udarbejdelse af strategiske ledelsesprodukter.

Karriere

Uddannelse